Vi Lever!

Hej derhjemme,

Nu er vi paa vej fra Chengdu, men sikke nogle dage vi har haft her. Den 17 timer lange togtur var lang, men da en stor del af den foregik om natten, kunne man jo sove.

Billetterne for aat komme med toget var dog en stor proevelse. Det tog to dage, en masse maabende kinesere der ikke forstod en bjaelde og en ordentlig omgang taalmodighed fra vores side. Efter en lang og haard kamp, i 30 koer, med smaa seddler paa kinesisk, der fortalte om vores formaal, fik vi fat i de eftertragtede billetter. Med til historien foelger at vores hostel ikke havde koebt de rigtige billetter, og derfor forsinkede vores rejse til Chengdu. Vi forlod Xi'an traette af vores hostel, men med et par dejlige i rygsaekken trods alt.

Chengdu - en kedelig by i udseende, der bliver til et neonhelvede om aftenen - er blevet til en favorit destination fra vores side, ikke mindst paa grund af vores fantastiske hostel/hotel. Alt er luksus her: Privat vaerelse, computer med internet, privat bad der fungerer, air-con, stort og smuk rum, tv, og en masse maasse andre ting der ikke er blevet brugt siden vi har vaeret paa farten det meste af tiden. Personalet haar ogsaa vaeret i topklasse, og det er gaaet op for os hvor stor betydning det var for ens oplevelse af et sted, en by.

Vi lagde haardt ud foerste dag med at tage paa en halv-dags tur til Panda Research Facility og park (PRFP). Her fik vi panda'er for alle pengene og fik taget nogle rigtig gode billeder. Hvis vi havde haft tid ville vi gerne have vaeret i Wolong reservatet uden for byen, da man her havde kunnet se pandaer i deres naturlige omgivelser. Selv om der var paent i PRFP, synes vi alligevel at dyrene kunne have det meget meget bedre. herudover var haven fyldt med SCHHH STILLE tegn, en ting som kinesere ikke er gode til at foelge. Denner maatte tysse paa kinesere flere gange ;o)

Om aftenen var vi i Sichuan Operaen naer vores hostel i en paark, og her fik vi endnu en god oplevelse med sang, musik, akrobatik, face-changing, teater og skyggespil. Alt i topklasse. Lea og Dennis sad paa forreste raaekke som de kejsere/kejserinder de er og fik serveret te under hele forestillingen.

Det er svaert at beskrive helt hvordan der er at vaere i Kina og opleve kulturen, men lad det vaere skrevet at det er helt fantastisk. Vi ved godt der er gaaet lidt inflation i de storslaaede udtryk, men hver gang vi oplever noget nyt, bliver vi overvaelede over hvor anderledes, fedt og morsomt/smukt det er.

Anden dag i Chengdu boed paa det mest anstrengende eventyr paa rejsen indtil videre. Turen gik fra tidlig morgenstund med privatchauffoer (en kinesisk daame, der var MEGA cool, med sine roede koere-handsker) til Leshan, hjemsted for verdens stoerste Buddha paa 71 meter i hoejde. De afganske buddhaer var en smule mindre, men nu er de jo vaek, saa intet kommer naer Giant Buddha i Leshan. Siddende i en roedstenet klippevaek ved tre floders sammensmeltning, var hans opagve at soerge for aat de kinesiske skibe paa floden kunne passere sikkert, uden at synke i det farlige farvand.

Herefter gik turen til Emei, og det beroemte Emeishan, bjerget. Bjerget er kendt som et af de mest hellige buddhistiske bjerge, der 3000 meter hoejt byder paa templer en masse. Vi havde fraa starten faaet at vide at det tog en hel dag at vandre paa bjerget, men med et lille kort i haanden og en masse gaapaa mod og selvtillid, mente vi at kunne naa at gaa fra 1000 meter maerket til 2400 meters hoejde og tilbage. Dette kan ikke lade sig goere. Foerst og fremmest havde vi faaet at vide at den sidste shuttlebus for at komme ned (ingen andre biler maatte koere der) gik kl halv seks, og det gav os 3 en halv til 4 timer - det tog os 5 timer, og det var kun den ene vej (op) vel at bemaerke.

Hvis i haar undret jer over titlen paa vores indlaeg i daag, saa kommer forklaringen her: Foerst proevede varmen at slaa os ihjel, herefter nogle vilde aber der ville have mad, saa provede bjerget ihaerdigt, vores buschauffoer ned fraa bjerget og til sidst frygtede vi at vores chauffoer (der havde ventet i 7 timer) ville vaere muggen og nakke os (til vores held, var hun det ikke!). Ingen af dem lykkedes og da vi endelig var hjemme, noed vi sejret over det hoeje bjerg. Det der gjorde turen ekstra svaer, var de mange mange maange trin, stejlt op af bjerget (op og ned, op og ned - men mest op) og at luften blev tyndere jo hoejere vi steg op. Vi moedte dog mange kinesere paa vores vej, nogle der var behjaelpelige med at hjalpe os videre.

Udsigten fraa bjerget var fantastisk og noget af tiden, gik vi rent faktisk op over skyerne. Her var ogsaa en masse spaendene nye dyr (bl.a. et bug der loed som noget fra x-files og en edderkoppe-flue), inklusiv nogle sindsyge aber. De er jo syge i hovedet! ;o)

Ufaatteligt traette, svimle og kvalmesyge landede vi i vores seng, tog en kinessisk sove-forkoeleses pille og faldt omkuld.

Det var vores update fraa denne gang. Naeste gang gaar turen til Chongquing hvor vi starter vores baadtur ned ad Yangtze Kiang, hvis vi ellers kan faa billetter!

Mange knus fraa

Dennis og Lea - de lever!!!!!

Det dejlige vaerlse paa vores dejlige hostel... dejligt med dejligt paa!

Hello Panda, gumle gumle!

Oh, its the little red panda.. so cute

Show i Sichuan Operaen

Dennis og Lea paa Leshan ved buddhaen.

Lea paa bjerget

Hoejt oppe paa bjerget - der er laaangt ned!

Traette og lykkelige over at have overlevet den farlige tur. Little did we know at vi 5 min efter ville faa det mega daarligt over at sidde en bus, der med en mia kilometer i timen racede ned af bjerget i de smaa sving.

Flere billeder laegges op senere (inkl. af aberne)... vi maa afsted til toget. Ciao!